Hvem er jeg når jeg ikke er min titel?

Eksistentielle Samtaler
i aalborg & online

Fornyet indsigt, mening og selvudvikling

Jeg anvender min flerfaglighed til at stille nysgerrige, udfordrende og dybe spørgsmål om dit liv og erfaringer.

Det kan være værdifuldt med en fortrolig at vende din eksistens, essens og tanker med.

Tvivlen, usikkerheden og frygten for at fejle kan ofte være det som forhindrer dig i at gøre ting du drømmer om. 

Eksistentielle Samtaler i Aalborg & Online

DE FIRE GRUNDVILKÅR FOR OS SOM MENNESKER

I eksistentielle Samtaler læner jeg mig op af Irwin Yaloms fire grundvilkår, som vi alle må forholde os til i løbet af livet. Herunder er nogle af de vigtigste:

  • At Skulle Dø
    Vi ved, at døden er en uundgåelig del af livet. Det er et vilkår, vi alle deler. Selvom vi forstår det intellektuelt, kan følelsen af eksistensens skrøbelighed være en dybt rystende oplevelse. Livskriser kan få os til at stille spørgsmål ved vores egen tilværelse og de valg, vi har taget.
  • Mening og Meningsløshed
    Livet rejser ofte spørgsmålet om, hvad meningen er – både med vores individuelle liv og med livet generelt. I tider med depression, nederlag eller tab kan meningen synes langt væk. En eksistentiel samtale kan hjælpe med at udforske, hvad der giver mening i dit liv, især når meningsløsheden fylder.
  • Frihed og Fangenskab
    I dagens samfund har vi stor frihed til at vælge, hvad vi vil gøre med vores liv. Men denne frihed kommer med et ansvar, som kan skabe frygt for ikke at være god nok eller frygten for at blive udstødt. Samtidig kan vi føle os fanget i situationer, vi ikke ser nogen vej ud af, hvilket rejser spørgsmål om, hvad frihed egentlig betyder.
  • At Være Alene
    Uanset hvor tæt vi er på andre, er vi dybest set alene med os selv. Følelsen af at være alene kan være angstprovokerende, især når vi ikke længere er tæt på de mennesker, vi har været knyttet til. Den eksistentielle ensomhed er en vigtig del af den menneskelige erfaring, som vi kan udforske i samtalen.

DET KUNNE VÆRE NOGEN AF FØLGENDE SPØRGSMÅL VI FORHOLDTE OS TIL:

Hvad gør egentlig dig glad?

Hvornår er du helt dig selv?

Hvordan balancerer du behovet for frihed med ønsket om forbindelse til andre?

Hvad føles virkeligt som flow for dig?

Hvordan finder du mening i din lidelse og smerte?

Hvordan ser dit moralske kompas ud?

Hvilke livsværdier guider dine beslutninger og livsvalg?

Hvordan navigerer du mellem frygt, frihed og ønsket om tryghed?

Eksistentielle Samtaler i Aalborg & Online

skilleveje i skoven

Står du ved en skillevej og har brug for hjælp før du træffer beslutningen?

JEG ER STOLT AF DENNE REFERENCE OG GLAD FOR AT KUNNE GØRE EN FORSKEL

Arbejdet med Jacob har været transformerende.

Han gav værdifuld vejledning i mange aspekter af mit liv, hjalp mig med at navigere i et stressende projekt, genvinde balancen efter udbrændthed og tilpasse mine værdier til at blive en mere balanceret og integreret person.

Jacobs indsigt, støtte og vidunderlige person har gjort en dyb forskel.

Jeg mener, at coaching er af høj værdi for enhver, og Jacob er bestemt et stærkt valg.

Henrik, 31 år

JEG ER STOLT AF DENNE REFERENCE OG GLAD FOR AT KUNNE GØRE EN FORSKEL

Eksistentielle samtaler til opsagt medarbejder

Min varmeste anbefaling af Jacob Høier Vestergaard som  katalysator i en svær situation.
Opsagt!?!
Jeg følte mig personligt ramt, overrasket, afmægtig og en masse flere følelser og mange tanker omkring arbejds- og privatliv, da jeg uventet blev opsagt ved min arbejdsgiver gennem mere end 20 år og i udvikling som pegede mod alt andet ophør.
 
Behov for hjælp til at komme videre og hjælp til at isolere støj.
Jeg havde jeg brug for hjælp til at få lukket ikke-konstruktive tanker og følelser omkring opsigelsen ned. 
Jeg ønskede neutral fortrolig hjælp for ikke at lave unuanceret belastning af min familie, venner og snart tidligere kollegaer.
Jeg kom i forbindelse med Jacob i min søgen efter hjælp.
Samtaler med Jacob.
Igennem samtaler med Jacob – 4 samtaler fordelt over 1 1/2 måned – er det lykkedes at få samling på følelser og tanker der opstod ved min opsigelse. 
Det er lykkedes at få accepteret det der ikke kan ændres, stoppet behovet for at bruge tid på at lede efter forklaringer og i stedet identificere læring, der kan styrke mig fremadrettet.
 
I svære situationer plejer jeg at kunne finde svar selv, men her var det nærmest et uoverskueligt univers.
Jacob gjorde det særligt godt for mig ved at etablere tillid til åbenhed, empatisk at give rum til at italesætte det store billede og undervejs stille præcise og til tider udfordrende spørgsmål, så det uoverskuelige blev strukturet og afklaret.
 
Alt i alt fangede Jacob mit behov for hjælp. Jacob har med god coaching hjulpet mig til at hjælpe mig selv til at komme hurtigt og styrket videre.
 
Thomas 45 år

Eksistentielle Samtaler i Aalborg & Online

Coach i Aalborg og Nordjylland

Karrierecoaching, livssamtaler og eksistentielle samtaler i Aalborg

“Tusind tak for din hjælp! Jeg oplevede at lære utroligt meget af dig gennem vores samtaler. “

“Jeg fandt frem til Jacob midt i en meget stressende tid, hvor jeg var ved at brænde ud i mit arbejde og havde svært ved at få tingene til at balancere. 

Jacob lyttede og bragte nye perspektiver ind samtidigt med at han brugte erfaring fra eget liv til at stille alle de rigtige spørgsmål. 

I processen blev jobbet sagt op og Jacob skiftede hurtigt til at støtte mig i at finde ud af, hvad jeg så skulle. 

Med hans hjælp fik jeg set mig selv i øjnene og erkendt, at jeg skulle en helt anden retning i min karriere og i mine prioriteter i livet. 

I dag står jeg med nyt job i en helt anden branche, som jeg inderst inde godt ville arbejde inde for, men som var skjult før Jacob hjalp mig med at grave det frem.”

/ Peter

FORLØB ELLER BLOT ENKELTE SAMTALER?

Jeg tilbyder flere forskellige muligheder for sammensætning:

Jeg har svært ved at sige på forhånd, hvad du kunne have brug for og hvad du har energi på. 

Vi sammensætter forløbet, så det passer til dig og justerer det hen af vejen. Jeg har nogle forslag og mange erfaringer at trække på, men det afhænger af din situation og mål. 

Jeg fokuserer på det hele menneske og fokuserer på at skabe et trygt og fortroligt rum, hvor du kan tale om hvad du har brug for. 

Jeg har klippekort af forskellig varighed, du kan starte med enkeltsessioner – jeg vil anbefale dem på 1,5 time fordi vi så får mere plads til at gå i dybden og jeg er handleorienteret, så vi når at prøve øvelsen af inden du går.

Se hvad som giver mening for dig. For mange kan det være hjælpsomt at committe sig til 3 eller 5 gange med et konkret fokus. 

Hurtig opstart, ingen ventetid og fleksible tider – se mere her og find priser her.

Jeg udbyder også Coaching og supervision eller ErhvervsPsykoterapi som firmaaftale og privat. Individuelt eller i grupperledersparring som walk & talks, stresscoaching og HR- og karriere-sparring.

Find priser her

 

MENTALE PAUSER, REFLEKSION OG PERSONLIG UDVIKLING
ER NØGLEORD