Mental Mentoring, supervision og coaching

Ledersparring coaching og supervision i Aalborg

Ledersparring

Flerfaglig sparring

Jeg kombinerer gerne mine fagligheder indenfor HR og den menneskelige psyke til at give kvalificeret sparring til ledere. 

Du vil opleve nye indsigter, nye perspektiver og bedre mental trivsel. Invester i dig selv og din lederudvikling.

Ledere kan blive ensomme - sparring og perspektiver kan hjælpe

Det er min erfaring, at mange ledere godt kan opleve sig meget alene og at det har stor værdi at kunne dele sine tanker og overvejelser med en fordomsfri udefra stående.  

Jeg oplever, at det har en positiv effekt, når vi laver walk & talks og derfor mødes vi ofte i naturen, tæt på dig. Jeg stiller nysgerrige og undrende spørgsmål, så du kan lære dig selv bedre at kende og reflektere over din egen person og ledelse.

Fokus på mental trivsel og nye indsigter

Jeg har stor erfaring i organisatoriske, ledelsesmæssige og personlig udvikling, som jeg anvender til at spare med dig om vejen til bedre mental trivsel. 

Ny forståelse og selvindsigt kræver nye perspektiver og tilgange til dit liv. Fokus vil være på det livgivende og opbyggende, det som giver mening for dig og det som du har brug for.

Coaching og supervision til at skabe forandringer

Coaching er et effektivt kommunikationsværktøj til at opnå positive forandringer. Via samtale, er det min erfaring, at du kan opnå bevidsthed om kompetencer og fornyet styrke til at skabe forandring i selvvalgte målsætninger.

Jeg tilbyder derfor coaching og rådgivning til ejerledere, ledere og personer, der har brug for at få:

  • En livssamtale om valg, mental sundhed og overvejelser i livet. 
  • En bedre balance mellem job og privatliv – work life balance
  • Flere perspektiver på dilemmaer, udfordringer og svære beslutninger
  • En sparringspartner ved ansættelser, organisering, personalevilkår eller nye tiltag.
  • Sparring på karrieremuligheder, jobskifte og kompetencer (Jeg er certificeret i DISC personanalyse)
  • Individuel coaching på mål, retning og energiforvaltning

Dit åndehul i en travl hverdag

Et frirum til fokus på dig og din udvikling

Samtalerne kan både foregå som walk & talk, hos mig eller online. Det er vigtigt for mig at det er et trygt og fortroligt rum, hvor der er plads til at du kan sætte ord på det væsentlige for dig. 

Kontakt mig for et uforpligtende møde, hvor du kan fornemme kemien og i så fald kan vi aftale nærmere om forløb.

Walk & talks i naturen tæt på dig

Reference jeg er stolt af:

Hos Mentorfy fik jeg stoppet op før det løb af sporet

 Arbejds- og privatliv havde med tiden fået for meget indhold, som jeg havde svært ved at overskue, selv om det overordnet var positive ting der fyldte. Nogle fysiske tegn var begyndt at vise sig og jeg havde brug for at stoppe op.

Ved at lytte og stille indgående spørgsmål, hjalp Jacob mig med at mærke efter og sætte ord på udfordringerne. Jeg oplevede at Jacob var opmærksom og gav meget kompetent feedback.

Jeg fik bl.a.

– Konkrete råd til at strukturere arbejdsdagen 

– Et kraftigt skub til at lære sige nej

– Opmuntring til at være bedre til at spørge om hjælp

– Opfordring til at prioritere alene-tid

Jeg benyttede mig af, at Jacob tilbyder samtaler under gåtur i naturen, hvilket passer fremragende til mit temperament. Jacob har et mildt væsen, der gjorde at jeg følte mig tryg under samtalerne.

Jeg er alt i alt kommet styrket og mere afbalanceret ud af forløbet og giver hermed Jacob min bedste anbefalinger. 

Laila Nygaard, Nygaard Grafisk

 

Ledersparring coaching og supervision i Aalborg

Hjælp til HR – se mere her: www.HRVestergaard.dk

Firmaaftaler om supervision, stresscoaching, erhvervspsykoterapi eller coaching

Hurtig opstart, ingen ventetid og fleksible tider – find priser her.

Jeg udbyder også Supervision, ledersparring stresscoaching erhvervspsykoterapi og karrieresparring i Aalborg og Nordjylland,  som firmaaftale og privat, både online, på lokation, hos mig eller som walk & talks. 

Kontakt mig for et uforpligtende tilbud eller dialog: